Nogle bloggere er simpelthen bare så.... Suk.

Anyways, om du bryder dig om mig eller ej: Jeg har noget, jeg gerne vil meddele!
Jeg skal nemlig til audition i morgen. På gymme. Mht. vores musical og sådan.
Og jeg skal så fremføre en lille bid af et stykke, der hedder We Will Rock You.
Kryds fingre for mig. Seriøst, jeg er så nervøs.

For jeg skal også synge. På trods af at den rolle, jeg går efter, 7-9-13 ikke indeholder nogen form for sang.
Ville godt nok ønske at jeg var velsignet med en smuk stemme. Ligesom resten af kvinderne i min familie.
Men sådan er det altså ikke. Og så må man jo tage den derfra.

Vil derfor synge "Se, her Kommer Mutter med Kost og Spand."
Fordi.. ja. Den er sjov. Og lidt nuttet.

Ej.. Jeg glæder mig.

Hey, i øvrigt. Jeg har fået nyt værelse. Skal sove herinde for første gang i aften.
Det føles bare forkert. Føler mig slet ikke velkommen herinde endnu.

Må se at få rodet det hele lidt mere til....

Har en aftale med supplement-psykologen i morgen. Jeg overvejer faktisk lidt, om jeg skal nævne blogsituationen for hende. Jeg tænker nemlig meget over den. Alt for meget.
Det ville jo have været en katastrofe, hvis det var mine venner, det pludselig ikke troede på mig.
Men det er det jo ikke. Selvom jeg ser nogle af jer som en slags blog-venner (sødt udtryk egentlig).
Det er bare... ja. Det er så hårdt ikke at blive troet på.
Den følelse kender I sikkert også, ikke? Det er ikke spor sjovt.

Pyyyh. Dét var noget af en update.
Jeg vil stene facebook nu. Og måske skrive til 3.g'eren. Han er lidt sød.

Uh, tak til Alter for resten!

Okay, guys. Hør så her:

Om I tror på mig eller ej... helt ærligt, det er op til jer. Virkelig.
Og selvom det er voldubehageligt ikke at blive troet på, så klarer jeg det nok, hvis nogle af jer ikke gør det.
At min far og søster ikke gjorde det - det har jeg heldigvis fået styr på.
De ville ikke tro på det, fordi det var for uhåndgribeligt. Og de ved godt, at det var forfærdeligt forkert at reagere på den måde, som de gjorde. Men vi kom over det. For sådan noget gør man, når man er i familie med hinanden og i bund og grund elsker hinanden utrolig højt.
 

Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke er skræmt fra vid og sans, når det kommer til at have sex med folk, jeg kender.
Jeg kunne aldrig drømme om nogensinde at gøre det med en fremmed. Aldrig, aldrig nogensinde.
Men med DJ er det noget andet. Ham har jeg jo været vild med i en evighed. Ham er (var? Jeg ved det ikke helt faktisk) jeg jo vild med og alting. Og 3.g'eren er bare... nice. På alle måder. Vildt sød, vildt sjov, vildt moden, vildt pæn. Alt taler for, at han er sådan en, man gerne vil scores af. Hvis det endelig var, så ville han ikke bare blive et engangsknald. For han er ikke sådan en, man bare er sammen med én gang. Det lægger slet ikke til ham, er jeg ret sikker på.

Og hvorfor kan jeg være ret sikker på det?
Fordi jeg har kendt ham, siden jeg var helt lille.
Ikke nok med at ham og min storebror er gode venner, hans familie og min familie har også haft ret meget at gøre med hinanden. Og har det egentlig stadig.

Altså... ja.
Jeg er glad for, at jeg ikke er bange for sex. Virkelig.

Om det er unormalt, at jeg ikke er det? Tja. Måske.
Men sådan er dét altså.


Og jeg er i så fald rigtig glad for, at jeg er unormal.