- I går, 19:12 | 62 visninger | 4 kommentarer
Tackler det helt forkert. Det siger alle i hvert fald. "Lilje, ta' dig nu sammen!!! For hans skyld - han fortjener det fandeme!"
Og så er det sgu lidt umuligt ikke at sidde med en dårlig smag i munden, når syv personer - totalt uafhængigt af hinanden - fortæller mig det samme. JA! Han fortjener det, og udelukkende for hans skyld burde jeg virkelig tage en kiks og komme over det. JEG VED DET FUCKING GODT! Hans lykke vil altid være vigtigere end min..
... Men er I klar over, hvor svært det er? At gå rundt i et hus der indeholder forfærdelig gode minder fra forfærdelig gode tider med et forfærdeligt dejligt menneske, som så bare lige er forfærdeligt langt væk. (Igen; Ta' en kiks og kom over det)
Sidder selvfølgelig i min egen lille skumle verden og tænker modsvar til alt det lort, jeg får at vide af like.. tremillioner gange om dagen. "Jaja, I forstår det jo ikke.. Prøv selv at stå i den situation, lissom!" Jeg tror ikke, at nogle mennesker, overhovedet, forstår den slags før, de selv sidder i situationen.
Et eller andet sted ved jeg jo for fanden godt, at de har ret. Jeg håndterer det helt forkert. Og jeg burde liiiiiigesom tage mig sammen. Sådan helt seriøst - i stedet for at skubbe alle de folk, der er omkring mig væk, fordi jeg savner, burde jeg jo tage dem til mig og udnytte det, ikk? Jeg ved det godt. Men jeg burde jo heller ikke have gået hele vejen med Player dengang - det vidste jeg også godt, alligevel gjorde jeg det. Og det er altså bare sådan, det er. Bum, bum, bum.
Er bare træt af det. Både menneskerne, at han er væk, og træt-træt. Orker ikke mere.
ps. Har du kun lort at sige, bedes du venligst at lade være. Har modtaget nok for flere år i dag. På forhånd tak!
- 07-09-2010 20:51 | 67 visninger | 9 kommentarer
Sidder i vindens sus og betragter sommerens afsked og efterårets ankomst. Bladene er allerede begyndt at forvandle sig - og over alt omkring mig er stemningen stum. Ligesom jeg. Helt stille og alene. Den kraftige vind leger med mit løse hår, og en tåre kravler forsigtigt ned af min ene kind forbi mine rosenrøde læber, der er formet som et smil. Verdenen suser forbi mig - forbi min næsetip og mine øjne, der kigger forventningsfuldt omkring for at se, om han, på magisk vis, har fundet vejen hjem til mig; Eller solen i det mindste vil varme mine små hænder op. Jeg er alene. Og ingen, hverken ham jeg elsker eller solen, finder vejen hen til mig. Jeg er alene. Jeg mærker, hvordan efteråret suger alle kræfter ud af mig. Mit lunefulde smil forsvinder med de grønne farver. Og den lange lunte bliver, i takt med bladenes forfald, kortere. Ligesom dagene pludselig ender mange timer før, de burde. Og jeg, igen, føler noget, som altid vil være forkert.
Jeg hader efteråret. Jeg hader vinteren. Og jeg kan mærke, at i år bliver endnu værre end nogensinde før.
Men jeg vil kæmpe. Holde hovedet højt, smile selvom alt er sort og vise, at mine øjne ikke kun glitrer i aftensommerens skær.
.... jeg glæder mig dog allerede nu til at sige farvel til vinter og goddag til kærlighedens tid, Frk. Forår.
- 06-09-2010 16:54 | 79 visninger | 4 kommentarer
Kunne virkelig godt undvære:
- Trang til at skrive tredivetusinde beskeder til ham der vennen. Mest fordi alle jo godt ved, at jo mere man skriver, jo mere man trænger sig på - jo værre gør man det for sig selv. For fanden.
- At min veninde om under fireogtyve timer sidder i et fly på vej til Staterne, hvor hun vil befinde sig det næste år (Er det en ny uskreven regel, at ALLE jeg holder rigtig meget af, skal være langt væk fra mig?)
- Lektier. Helvedes masse lektier. Som vi alle sammen udmærket godt ved ikke bliver lavet, og egentlig bare er en form for psykisk terror. Dårlig samvittighed i lange baner.
Er lidt for glad for:
- Coca Cola Light og fjernsyn. Den faste eftermiddags date med veninder/venner er virkelig blevet udskiftet med date med Hr. CCL og hjernedødt fjernsyn i stive mængder.
- At blive forkælet. For det gør jeg nemlig for tiden. Rigtig meget. Af alle mennesker. (Ved sgu ikke om det er en hemmelig fælles aftale, at ALLE bare lige bruger lidt ekstra kræfter på, at JEG har det godt, eller om det bare er et utroligt tilfælde. Klager ikke! Først når jeg skal til at give igen med al den energi, jeg ikke har)
- Balfjdlfsjkhgksjgkjskgshskjg (Ok, det fatttede I ikke specielt meget af. Men der ligger faktisk en dybere og tophemmelig betydning bag. Don't worry, så skør er jeg ikke blevet.. endnu)
Er lidt ked af:
- At jeg ikke får skrevet flere blogs, end jeg gør. Prøver og prøver. Men er virkelig begyndt at tænke meget over, hvad jeg skriver, hvilket er topdumt. Og gør det sindssygt svært.
- At Mr. Perfect bor så langt væk. Ham kunne jeg virkelig godt bruge tæt på.
- Hele forandringen. Savner det gamle lidt..
Konklusionen er dog, at:
- Jeg stadigvæk har det helt fint. Trods alt.
|
Udgiv dine tanker og billeder
|
Køn: Kvinde
Alder: 99 år
Oprettet: 16. sep. 2009
Login: I dag, 22:25
Uploads: 68
Blog indlæg: -22
|
|
Sejrer med den tålmodighed, jeg ikke altid ejer. En vinder. En elsker. En livsnyder og livshader - en sårbar løve.
Det er vel bare mig.
|
|
|
|
|